Den gode historie- Sådan opstod Pigx-Care® for at gøre noget ved brok

Hvordan brok i besætningerne blev til ideen med Pigx-Care®

Ideen startede i efteråret 2016, da jeg i besætningerne, så flere og flere grise med brok. Det må der kunne gøres noget ved. Grunden til at der bør/ skal gøres noget ved dette er flere.

  1.     Det er en værdiforringelse, da grisen så ikke kan sælges til en optimal pris.
  2.     Det er ikke dyrevelfærd, når vi enten vælger at aflive eller sætte disse dyr i enkeltbokse og derved mindsker dyrets normale flokmentalitet.
  3.     Det er ikke ”sjovt” for medarbejdere at arbejde med dyr, hvor de ikke har indflydelse på dyrets sundhedstilstand.
  4.     Det etiske aspekt vedr. forbrugerens syn på, at vi har disse dyr i vores produktioner.
  5.     Minimere brugen af antibiotika, der mange gange bliver brugt som behandling mod infektioner i navlen, som kan give navlebrok.

Min indgangsvinkel var, at der burde kunne laves et produkt som opfylder nogle kriterier, for at få dette minimeret og samtidig give merværdi til svineproducenten.

  •          Strækbar med op til XX %, så grisen kan have dette på mens den vokser, da tanken er at det skal kunne sidde på i op til 2-3 uger
  •          Kunne minimere/ fjerne min. 50 % af brok tilfældene
  •          ”Diffus” nok, så hangrise også kan bruge denne eller lave en til hangrisene også
  •          Genanvendelig op til 3 gange.
  •          Muligt at kunne ”opgradere” produktet, så det kan bruges til pungbrok senere
  •          Være ”kemisk” nok, så vand/ fugt ikke påvirker grisen med infektioner.
  •          Hovedsagelig som brug i farestald, da jeg kunne se, at rødme og hævelse sås meget ved 5-9 dage efter fødsel og min holdning er, at vi skal prøve at forbygge et problem.
  •          Lave en ”holdningsændring”, så vi får mere fokus på en problemstilling, som gør at vi har værdiforringelse, der kan gøres noget ved, hvis vi tænker/ agerer anderledes. Derfor ” den gode historie”
  •          Have 3 størrelser af produktet, så det både kan bruges til små og store og senere i perioden.
  •          Være ”åndbar”, da gris sveder gennem huden.
  •          Produktet skal være mest mulig miljøvenlig, så miljøbelastningen minimeres.
  •          Være ”den gode historie” for svineindustrien, da den både giver værditilvækst for køber og sælger, da de både minimere spild, hindrer aflivning/ reducerer ”ikke salgbare grise” øger dyrevelfærden og er dansk produceret og måske vigtigst; Sender et stærkt signal om at industrien gør noget ved denne problemstilling.

 

Når man kikker på de forskellige hjemmesider vedr. brok, er dette en multifaktoriel lidelse. Den kan komme af avl, infektioner fra miljøet, håndtering, fodring osv. Avlen kan vi ikke gøre andet ved,end at appellere til at de har fokus på dette hele tiden. Infektioner, håndtering, fodring osv., er managementfaktorer, som vi burde vide noget om, da dette er tilgængelig viden, men bør spredes igen og igen, så vi hele tiden bliver bedre til dette.

For at kunne få de 4 grunde optimeret, undersøgte jeg flere forskellige produkter, som evt. kunne afhjælpe brok.

Det var plaster. Dette fungerer OK, men falder af efter meget kort tid og er ikke strækbart og åndbart.

Så prøvede jeg flere forskellige håndledsbånd til mennesker, der er på markedet. Disse fungerede acceptabelt, men strækbarheden var ikke, så det kunne sidde længe nok på til at navlebrokken forsvandt og ” gled” rundt på grisen.

Idegrundlag:

Hvis der skal gøres noget ved dette problem, er der flere ting, der skal overvejes:

  •          Holdningsændring. Dette, da et produkt aldrig vil blive et ”vidunderprodukt”, hvis folk ikke vil bruge den nødvendige viden og tid, på at få dette til at lykkes
  •          Et ”synligt” produkt. Dette, ved at hvis man bruger et produkt, der skiller sig ud, vil folk automatisk sætte dette dyr i centrum og derved øges sandsynligheden for, at vi kan minimere brok.
  •          Den økonomiske faktor. Produktet og produktomkostninger må ikke overstige en gevinst ved svineproducenten, da det så ikke vil give værditilvækst og derved ikke være fremtidssikret.

Mine udfordringer:

Så prøvede jeg med forskellige typer strækbart stof, som blev syet, så det ”burde” fungere. Disse gled også rundt eller faldt af.

Så prøvede jeg flere hundrede sokker, som blev tilklippet og syet sammen og fandt ud af at her var nok noget af løsningen.

”Sokken” som Pigx-Care®er opbygget ud fra, fandt jeg ud af efter flere forsøg, at den skulle have 3 forskellige strækmønstre, afhængig af hvor på grisen dette skulle være. Fordelene ved dette, er at nu sidder Pigx-Care®på grisen i 2-3 uger, samtidig med at grisen kan vokse. Når den vokser, vil strækket i midten, hvor navlebrokken er blive ”skubbet” op og give huden ”ro” til at blive stærkere og sørge for at tarmene ikke glider ned i brokken.

Den økonomiske faktor:

Der fødes omkring 40.000.000 grise årligt. En generel holdning i industrien er at 1- 2 % af disse grise får/ har navlebrok. Dvs. mellem 400.000- 800.000 grise fødes og er ikke optimal salgsvare.

Der regnes med, at en maginalgris (navlebrok-gris) ” koster” fra 100 kr. og opad i en almindelig produktionsbesætning og mere, hvis det er der er specialproduktion. Dvs. at der vil ligge en mulig værditilvækst på mellem 40 Mill- 80 Mill. Dette er urealistisk at Pigx-Care® skulle kunne skabe denne værdi alene.

Ved en prissætning på Pigx-Care® på kr. 24 pr. stk. og kan genbruges op til 3 gange, vil det sige at hvis bare 8 % (100 kr. pr. maginalgris/ 8 kr. (24 kr. pr. stk./ 3 gange) af de grise der udvikler navlebrok, kan bruges optimalt senerevil der være værdi for industrien at bruge Pigx-Care®.

”Den menneskelige faktor”:

Som tidligere nævnt, skal der bruges resurser på at fortælle hvordan produktet skal bruges, for at indfri de økonomiske forventninger for svineindustrien. Dvs. at Pigx-Care®, skal påsættes hurtigst mulig efter der observeres brok, da succesraten falder, hvis brokken har fået tid til at udvikle sig.

Ved at ”gøre noget” signalerer man også at brok-grise har et større fokus i besætningen og at man prøver at løse denne problemstilling. Dette vil også gøre at medarbejdere bliver mere opmærksomme på de managementting som kan have betydning for udvikling af brok. Dette kan være kvaliteten/ mængden af strøelse, hvordan grisene bliver løftet, hvordan hygiejnen er i nærmiljøet og hvor man SELV i egen besætning skal sætte ind.

Som forbruger og samtidig arbejdende i svineindustrien, skal vi hele tiden fokusere på hvordan vi kan tjene flere marginal-penge, men også hvordan vi som forbruger vil stille os til den forskellige opfattelse af dyrevelfærd/ etik, når vi producerer fødevarer.